Stævner og konkurrencer

For de skytter, der har lyst, er der mulighed for at være med til både stævner og konkurrencer. Du behøver ikke at være en erfaren skytte for at være med, og stævner og konkurrencer er altid delt op i klasser, så alle har en chance for at få en pokal med hjem. Vi arrangerer fælleskørsel fra Ousted Tåning Skytteforening, og det er altid hyggeligt at være afsted sammen med kammeraterne fra skytteforeningen.

Desuden har vi vores eget klubmesterskab to gange om året – og her følger den samme klasseopdeling, som ved de øvrige stævner og turneringer uden for huset. Børnene er for eksempel delt op i fire forskellige klasser, og vi har en vandrepokal til hver klasse, hvor vinderen får graveret sit navn ind i.

Børn i 5. klasse på Landsbyordningen Ejer Bavnehøj kan hvert år deltage i ”Skole DM i skydning”. Det foregår i november måned, og børn og forældre på årgangen bliver kontaktet direkte af Ousted Tåning Skytteforening. Skole DM i skydning arrangeres af DGI. Du kan læse mere hos DGI her: Skole DM i skydning