En dejlig aktivitet for far og børn

I familien Matthiesen har skydesporten været en fast del af ugens program siden 2016. De første par år var det far Claus og sønnen Christian, der tog til skydning hver onsdag aften, og sidenhen har lillesøster Ingrid også blevet en del af holdet.

 ”Nu vil jeg gerne gå til skydning!”

Sådan var meldingen fra den dengang seks-årige Christian, da han en dag kom hjem fra 0. klasse.

”Det er om onsdagen, og der er en hel masse af de andre drenge fra klassen, som også går til det.”

Prøveskydning var en succes
Der gik dog et par måneder, før far og søn første gang mødte op til en prøveskydning i kælderen på Ejer Bavnehøj-skolen.

”Vi havde ikke lige regnet med, at han ville kaste sig over skydningen, og faktisk var vi ikke helt sikre på, om han var gammel nok til det”, fortæller Claus Toftegaard Matthiesen.

”Jeg er selv vokset op med en far, der gik på jagt med både haglgevær og riffel på Nordfyn hvor vi kommer fra, og jeg gik selv til skydning i den lokale klub i Otterup med min far da jeg var dreng, så jeg var helt med på ideen. Jeg var spændt på om det var noget for ham, da Christian første gang fik en riffel i hånden og skulle prøve at skyde rigtigt, og om han ville synes det var lige så sjovt som jeg gjorde, da jeg var dreng.”

Efter prøveskydningen var der ingen tvivl om, at Christian skulle gå til skydning, og det blev hurtigt en fast tradition for far og søn at tage i skydeforeningen hver onsdag aften. Farfar syntes selvfølgelig også det var spændende at hans ældste barnebarn nu gik til skydning, og købte en gammel Otterup-baneriffel som han satte i stand til ham. Far Claus blev også selv grebet af skydesporten og brugte ventetiden på selv at skyde med en af klubbens egne rifler.

Stort fokus for en lille dreng
Når man er seks år og lige er startet i skole, bruges der meget tid på at træne disciplinen ”at sidde stille og høre efter, hvad læreren siger”. Sådan var det også for Christian. Derfor vurderer Claus, at selve skydesporten var et godt supplement til skolegangen.

”Når sådan en ung dreng pludselig står på skydebanen sammen med instruktøren, så er det alvor. Riflen er tung, og verden lukkes ude. Det har været interessant at følge med i, hvordan Christian brugte mere og mere tid på at sigte, inden han skød – i takt med at han lærte at fokusere og koncentrere sig, og ikke mindst give sig tid. Det er helt sikkert en evne, han har kunnet tage med sig uden for skydeforeningen og bruge til både skolearbejdet og i andre sportsgrene”, fortæller Claus.

Lillesøster på banen
Christian og far Claus prøvede både kræfter med skydning indendørs og udendørs, og da lillesøster Ingrid begyndte i skole, så hun det som en selvfølge, at hun også skulle gå til skydning.

”Selvfølgelig skulle Ingrid med ned i skydekælderen, og hun var faktisk overraskende god fra begyndelsen af. Hurtigt skød hun endnu bedre resultater end storebroren – til stor overraskelse for os alle”, husker Claus. Det var en stor oplevelse for Ingrid pludseligt at være dygtigere end storebror til noget, og det er netop en af de særlige ting ved sporten, at alle uanset køn og alder starter nogenlunde samme sted, og dermed hurtigt kan konkurrere på lige vilkår.

Pokaler med hjem
Begge børn har da også prøvet både at få vandrepokalen og hive medaljer med hjem fra de interne turneringer i skytteforeningen.

”Det er lidt stort, at deres navne nu er indgraveret i vandrepokalen – ja, de var faktisk ikke til at skyde igennem, da de fik den med hjem to år i træk”, fortæller Claus.

Generelt passer sportsgrenen rigtig godt til familien og har bragt mange gode oplevelser med sig.

”Det er en hyggelig og overskuelig måde at lave noget sammen med børnene på. Vi tager afsted efter aftensmaden om onsdagen og er hjemme igen inden hele aftenen er gået. Instruktørerne har en rigtig god tilgang til børnene og er med til at skabe den gode oplevelse. Og så kører der en fin lille konkurrence, nemlig at børnene må få et gratis stykke slik, hvis de skyder bedre end gangen før. Det har vi meget sjov ud af”, slutter Claus.